Lise Ringheim

Lise Ringheim var datter af skuespilleren Arvid Ringheim (02-04-1880-11-12-1941) og hustru Jenny Marie Kristiane Olsen (27-08-1893 - 23-01-1954). Hun debuterede 16 år gammel som jazz- og refrainsangerinde og blev "opdaget" som swingsangerinde ved en jam-session i Svend Asmussens restaurant Blue Heaven i 1943. Hun var på turneer i Sverige, hvor hun sang med stor succes samt i den amerikanske og britiske zone, hvor hun blev lanceret i en række udsendelser "Girl in the Cover". Som sangerinde i Kai Ewans orkester blev hun især kendt for indspilninger i årene 1943-44. I 1948 besluttede hun sig for at blive skuespiller. Efter at have læst hos Blanche Funch blev hun uddannet på Det Kgl. Teaters elevskole 1948-50, hvor hun straks fik karakterroller i bl.a. Shakespeare og Holberg-roller. Med undtagelse af perioden 1975-80 var hun ansat ved Det Kongelige Teater i resten af sin karriere. Hun debuterede i 1949 under et gæstespil i Helsingfors i "En kvinde er overflødig". I 1954 lancerede hun schlageren "Arrivederci Roma". Lise Ringheim medvirkede i operette og musical, fx. "Pinafore" i 1955 og "Den glade enke" på Scala i 1969. Hendes musikalske fortrin førte også til en rolle i musicalen "Teenagerlove". Hun optrådte med jazz, sange, viser og revy - ofte i kompagniskab med ægtefællen, skuespilleren Henning Moritzen. Sammen medvirkede de i en årrække i radioserien "Karlsens kvarter". Lise Ringheim arbejdede mest på teatret og på TV, men havde også på film nogle pragtroller som f.eks. Den unge kunstnerinde i "Harry og kammertjeneren" (1961), i "Mor skal giftes" (1958) og i "Den sidste vinter"(1960). For sidstnævnte film fik hun i 1961 Bodil-prisen. Desuden modtog hun Henkel-prisen i 1978. Lise Ringheim blev den 20. december 1950 gift på Frederiksberg Rådhus med skuespilleren og sceneinstruktøren Hans-Henrik Krause. Ægteskabet blev opløst i 1953. Hun levede i 40 år sammen med skuespilleren Henning Moritzen. De blev gift den 5. november 1971 i Lyngby. Hun er mor til Marianne Moritzen.